Nogle mærkedage er bare ikke af de gode slags. Og der kommer mange af dem det næste år – og årene fremover.
Denne mærkedag var den første. Den første måned er gået. Den første 20. er passeret. På en og samme gang føles det som kun en uge siden og et halvt år siden.
Og jeg er alene med dagen. Alene med savnet.
Jeg har et eller andet sted accepteret at hendes tid var kommet. At hun ikke skal være her mere. Men jeg kommer aldrig til at komme over det.
En mors død kommer man aldrig over, man lærer “bare” at leve med savnet. Man finder en måde – fordi man skal.
