Stormvejr

Træt – vindblæst – slidt.

Træt af at kæmpe med næb og klør. Træt af at ikke at vide. Slidt af at få vinden i øjnene og ikke kunne se.
Vindblæst af livet, omstændigheder og mennesker.

2012 må godt blive uden de store storme.

Løgne og utroskab

Sad og hørte Mads og Monopolet i dag. Det er ikke altid jeg er enig i panelets udtalelser, men sjældent har jeg været så forarget som jeg blev i dag.

Denne her kvinde har i et helt år mødtes med den samme mand om fredagen. De løber begge to og mødes ved et toilet i skoven og har sex. De kender kun hinandens navne og de har aftalt at deres møder skal være hemmelige.
Nu er der så lige den hage at kvinden er i et forhold som har varet 5 år. Og nu er hun blevet gravid.

Panelet råder hun til at bekende kulør, men at pynte på det, så hun siger at det kun er en enkelt gang det er sket. Og så ellers opbygge en kernefamiie med hendes kæreste hvis han kan leve med det. Argumentet for overhovedet at fortælle ham at hun har været utro er at hun ikke skal lyve for ham?!?! Det ville ikke være godt for barnet at vokse op og arve familiens hemmeligheder og løgne. WTF??? Det giver jo INGEN mening. “Du skal ikke lyve for ham, så lyv og sig at du kun har været ham utro en gang.”

For det første synes jeg det er forkasteligt at hun har været ham utro. For det andet synes jeg det er helt utilstedeligt at de opfordrer hende til at lyve for ham endnu en gang. Og for det tredje, hvad hvis hun IKKE ønsker at opbygge den kernefamilie som samfundet har sat som det højeste mål?

Vi bliver bombarderet alle fra alle sider om at det eneste lyksalige er at have mand og børn og hus og hest. Det er det ikke for alle.

Jeg kommer aldrig til at leve et liv bestående af mor og far og børn. Jeg troede det var det jeg ville, men det er ikke det der gør mig lykkelig.
Men jeg nægter at leve på løgne og utroskab fordi samfundet dikterer monogami som det eneste rigtige også selvom monogamien kun er på overfladen.
Jeg nægter at leve i en pretend verden fordi jeg ikke passer ind i andres sort/hvide billede af hvordan et “rigtigt” liv skal være.

Så løgne – NEJ TAK!
Utroskab – NEJ TAK!

Kærlighed, lyst og rummelighed – JA TAK!

Mærkedage

Nogle mærkedage er bare ikke af de gode slags. Og der kommer mange af dem det næste år – og årene fremover.

Denne mærkedag var den første. Den første måned er gået. Den første 20. er passeret. På en og samme gang føles det som kun en uge siden og et halvt år siden.
Og jeg er alene med dagen. Alene med savnet.

Jeg har et eller andet sted accepteret at hendes tid var kommet. At hun ikke skal være her mere. Men jeg kommer aldrig til at komme over det.
En mors død kommer man aldrig over, man lærer “bare” at leve med savnet. Man finder en måde – fordi man skal.